Sådan bliver du forberedt til hverdagens konflikter

Konflikter er sunde. Lad os lige slå det fast allerførst! Det er måden, vi kommer igennem konflikterne på, der kan være potentielt usunde – ligefrem skadelige for deltagerne.
 
“Kom nuuuu, Peter!”
“Jamen, jeg gider sku ikke, mor – nej, bare nej!”
“Jamen vi skal køre nu, for ellers kommer jeg for sent!”
“Og??!”
“Kom så ellers er der ikke noget wifi senere!”
“Fuck dig!”
“KOM SÅ, møgunge!”
 
eller
 
“Få nu det tøj på, Cecilie!”
“…….vrider sig på gulvet i træthed”
“Kom nu, altså du er simpelthen for langsom!”
“…..kravler tilbage i sengen”
“NU kommer du her!”
“…bliver ked….”
“Iiih for pokker altså!”
“…….”
“Nå, ja så må jeg jo komme for sent!”
………..
 
eller
 
“Hvorfor har du ikke handlet på vejen hjem?”
“Fordi jeg ikke kan læse tanker måske?!”
“Jamen du ved da også godt, at vi skal have aftensmad, vel??!”
“Ja, men jeg ved ikke, om du handler jo!”
“Så ku du ha ringet!”
“Ja eller du ku!”
osv
 
Er der et eller flere af eksemplerne, som du genkender?
 
Jeg har været der med alle tre faktisk 😉
 
I dag når jeg en sjælden gang til linie to, så er jeg klar over, hvad det er, der sker, og jeg kan stoppe situationen, uden nogen bliver forkerte. Det er ret lækkert.
 

Hvad har jeg gjort?

Jeg har arbejdet mig ud af offerrollen, er holdt op med at sige ‘du’, og så har jeg taget ansvaret hjem til mig selv.
 
Så enkelt og så svært på én og samme tid
 
Skal vi ikke starte med det enkle, og så kan vi arbejde med det svære sammen – over noget tid.
 
At holde op med at sige “du” er en helt vidunderlig måde at undgå at gøre andre forkerte. OG desuden kan jeg jo ikke sige noget om andre, uden at det kun og udelukkende siger noget om mig 😉 Sådan helt generelt.
 
Det kræver en del øvelse, for det ligger så naturligt for de fleste af os at sige “du” og finde fejl ved andre, give andre skylden osv. Men du 😉 kan øve dig i, at sige ‘jeg’ i stedet. Fortælle den anden (de andre) hvad du har brug for, hvordan det ser ud fra din vinkel, hvad situationen gør ved dig osv osv osv.
 
Prøv engang. Og må jeg på det varmeste anbefale dig, at du inddrager resten af familien i arbejdet også. Så bliver det så meget nemmere, hvis vi er flere, der øver os sammen.
 
Og så husk på, at den, der har behovet, har også ansvaret.
 
Hvis du er sammen med andre med den sætning i hovedet hele tiden, så vil du konstant tænke: Hvem er det, der har lyst til / ikke lyst til dette? Og hvis er ansvaret så?
 
Du skal bare også samtidig have i mende, at det du gør eller ikke gør, ikke må være til skade for andre
0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske vil du også læse…