Min lille ‘baby’hund har i dag trådt på en halvdød hveps – halv er vigtigt her! For den kunne sagtens putte sin lille stikkende brod i hendes pote.

Sikke et hyleri – og selvom jeg er vant til, at hun laver alverdens sager og lyde; særligt udenfor, så kunne jeg høre, at dette var noget anderledes. Nå hvpesen er ude (den døde sgu ikke den saaa***!), og hunden ligger stille her i sofaen og poten gør mindre og mindre ondt. Pyyy.

Hvorfor skete det nu? Altså ud over, fordi hvepsen lå lige der, hvor hun gik, og så lige kunne hapse hendes pote? Hvad skal vi med det?

Jeg er træt efter en laaang uge med produktion af online kursus. Jeg er irriteret, fordi jeg er træt. Jeg gad godt bare lidt ro. Jeg har dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har xxx og heller ikke sørget for xxx. Osv osv osv.

Så jeg får lyst til det, jeg altid får lyst til, når jeg er træt på denne måde: At stikke af. At være ganske og helt uden forpligtelser. At holde ferie. At skride. VÆK.

Indlægget her bliver lidt længere end ellers, kan jeg mærke…

Jeg har aldrig rigtigt gjort det.

Jo nok i nogle relationer. Dem har jeg nok ‘forladt’ – ofte for at vende tilbage senere…

Men jeg har aldrig rigtigt skredet fra det hele og ladet andre tage over…

Det gør jeg om 14 dage!

Der tager jeg afsted med en dejlig veninde/sparringsparter/parter-in-crime VÆK fra alt undtagen os selv – weeee.

Men.

Hvad.

Pokker.

Har.

Det.

Med.

Hvepsestikket.

At.

Gøre?

?

Jo! Beskeder fra Universet/Spirit kommer præcis sådan, at du kan forstå det. Ud fra din referenceramme. Ikke de andres sprog og opfattelse. Kun og udelukkende din.!

For mig viser denne akut opståede smerte, hvor hun ganske naturligt får brug for omsorg, at jeg selv har glemt omsorgen.

For mig.

Hunde (og andre kæledyr) stiller beredvilligt op igen og igen og viser os vejen.

Vejen som vi ikke selv kan tage os af.

.

Smerten hos mig selv er ikke nok. Til at få øjnene op.

Ikke engang styrtet jeg lavede i tirsdag, hvor jeg lå, lige så lang jeg er, på græsset AV! Som har gjort, at jeg stadig har ondt.

Ikke engang dét kunne få mine øjne op.

Så bliver der blot skruet på andre knapper. Andre ting. Andre midler.

Ikke som i: “så kan du lære det!!”

Mere som i: “Kære her er endnu en mulighed for læring!”

Punktum for i dag.

0 svar

Du er velkommen med en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *