Når tiden i ferien bare skal gå (væk)

Kender du det at glæde dig så meget til hverdagen, at være så forhippet på noget, at vente på noget spændende, at det eneste, du gør, er at få tiden til at gå (væk)?

Sådan kan jeg godt komme til at have det – særligt i ferier med mine børn.

Det er på sin vis skamfuldt, men også en del af mig, som jeg ved, jeg skal passe rigtigt godt på – og som jeg ved, jeg ikke er alene om ❤️

Derfor skriver jeg i dag lidt om, hvad jeg gør – og hvorfor.

Så hvad handler det om?

Det handler for mig om, at jeg bliver rastløs, kommer i underskud af ro og overskud, savner hverdagen og alt i alt mangler ‘alene-tid’.

Alene-tid er et af de springende punkter i mit valg af at leve som solo-selvstændig fuld tid. Fordi det er SÅ centralt for mig at være alene og tanke om alene, at jeg simpelthen ikke fungerer i et ansættelsesforhold eller som partner med nogen i min virksomhed.

Jeps det er prøvet, og ja af flere omgange (fordi jeg har døjet en del med følelsen af at være forkert, når nu jeg ikke kunne som alle andre…) og nej det virker ikke – jeg bliver slidt ned i mit indre.

Så når ferien bliver lang, og jeg savner alene-tiden eller arbejdsroen eller kæreste-tiden eller noget andet, så finder jeg mig selv ønskende, at tiden bare gik (væk)!

Og lige dér ved jeg, at jeg skal handle anderledes, end jeg gør – og jeg skal igen igen igen 😉 tænke over det, jeg ikke ser – det jeg ikke ved (at jeg ikke ved 😉 ) ❤️

Hvordan gør man det?

Hvordan kan jeg tænke over det, jeg ikke ved (at jeg ikke ved)??

For jeg ved det jo ikke…

Netop! Stilhed! Tvangs-stilhed!

Fordi typisk kommer jeg til at ‘lave-noget’ ‘gøre-noget’ HANDLE.

Måske helt konkret shoppe, men ofte også rydde op, flytte om, ordne have, male noget osv osv osv.

Men det ændrer faktisk ikke rastløsheden! Det ændrer ikke en sk*d faktisk! (Altså ud over opstillingen af møblerne fx!)

Men stilhed. Og skrivning.

Jeg skriver i stilhed (ofte om morgenen), eller jeg sidder i stilhed.

Det er stadig svært for mig i pressede perioder, men jeg sætter et ur på 5, 10 eller 15 min alt efter, hvor presset jeg er (jo mere presset jo flere perioder med kortere tid!), og så sidder jeg stille.

Jeg sørger for, at tiden ikke er længere, end jeg kan – fordi jeg sikrer altid mig selv succes med sådanne øvelser.

I stilheden er der jo i sagens natur ro, og i stilheden får jeg som regel også svar. Svar på det evindelige ‘HVAD’, der altid kører i mit hoved, når jeg er presset.

Så igen stilhed og skrivning ❤️

Nogle gange skal der hjælp eller andre løsninger til OGSÅ

Ud over stilheden og skrivningen skal der nogle gange konkret hjælp til også.

En opringning til en sparringspartner, veninde eller en anden, som kan tilfredsstille min arbejdstrang, hjælpe mig med min frustration eller give god tlf-sex 😉

Ja alt kan være en mulighed – du skal blot tænke ud af boxen ❤️

Trænger du til at st stærkt som den DU er? Så du kan skinne DIT lys? ♡ Få en gratis fjernhealing som viser dig DIT hellige sted! Du kan læse mere her >

Mange kærlige hilsner

0 svar

Du er velkommen med en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske dette også er noget for dig: