Helsemesse med G

G og jeg har i dag været på en lille lokal helsemesse, og vi havde begge to glædet os.

Ca. max 30 min efter ankomst er vi enige om, at vi lige så godt kunne køre hjem – vi ville ikke vente på det foredrag, som vi ellers gerne ville have hørt…

Messen var lille, men det var bestemt ikke derfor, vi blev enige om at køre hjem.

Min store lille dreng følte sig ikke godt tilpas – han var ikke glad for at være det. Det var hans egne ord.

Mine bliver nok mere ‘voksne’, men for mig var der heller ikke en åben, velkommen energi, som jeg bestemt må mærke, hvis jeg skal være i et lokale (eller i et selskab) længere tid af gangen.
Vi manglede den vibration, som vi søger efter – med hver vores ord…

Vi snakkede med et par udstillere, og to var meget imødekommende og åbne, mens særligt en healer var meget lukket; udelukkede G fra noget som helst fordi han var under 18 osv.

Dét satte reelt prikken over i’et, og vi kørte til loppemarked i stedet (hvor jeg købte en selfiestang 😉 som vi jo måtte indvie, så snart vi kom hjem!)

Jeg er vild med at være gæst på helsemesser og lignende, og der kán være en lækker energi på sådan en lille lokal messe, men jeg oplever desværre det andet ofte.

En energi af ‘red-ocean’, mangel, mistro, fordømmelse og hey ja ligesom mange spirituelle grupper på Facebook!

Og jeg har altid lyst til at stille mig op midt i det hele og dele ud af min viden og erfaring – at dele ud af kærligheden, af blue-ocean, af overflod og optimering af glæde…
Men jeg har til dato ikke gjort det – endnu ?

Så kommer der det oveni, at jeg ved en masse om markedsføring, og min første tanke (og det ligger nok som ‘erhvervsskade’ ;P) var, at det er sååå vildt, men INGEN af standene fortalte mig noget om mig, mit udbytte af det de kunne eller lignende.

Der var healere, clairvoyante, håndlæsere, tarotlæsere og alt derudover og imellem, men ingen skrev noget nogen steder om, hvorfor jeg skulle trække et kort, lytte til dem eller tage imod deres messetilbud!
Altså med ord jeg kan omsætte til givende.
Der står noget om at trække dagens ord, trække et kort, der vil give mening eller noget lignende – men hey det er jo ikke lige dét, jeg går og tænker, jeg har brug for eller mangler…

Ud over en herre, som indviede G i hvad han mente Reikihealing er,  var der ingen der delte frit og kvit af deres viden og erfaring. Han var også ved den stand, hvor vi kom tætteste på at lære om udbyttet af noget af det…

Det er super interessant, hvordan andre gør, lever, bygger forretning og virker i deres ydre og indre ❤️

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske vil du også læse…