Der bliver sprøjtet healere ud

Og jeg er VILD med den oplysning og opstigning og alt muligt andet lækkert, der KAN komme ud af det!

Men jeg ser desværre en helt anden tendens, og den vil jeg gerne skrive om her.

Det er HELT VILDT så mange healere, der bliver uddannet pt. Det er blevet virkeligt nemt at blive healer (eller en hvilken som helst anden behandler for den sags skyld), så de sprøjtes ud over det ganske danske land, og det er på SÅ mange måder MEGA fedt, og jeg glædes over den interesse, der er for oplysning, energier og healing!

Jeg bliver bare MINDST lige så KED af det, når jeg ser, hvad de står med af redskaber sammen med deres diplom.

For manges vedkomne bliver uddannelsen blot endnu en bekræftelse af, at de igen fejler og igen ikke duer til noget.

For mange bliver det aldrig til en klinik, det bliver aldrig til det, som de blev lovet, da de startede uddannelse -> muligheden for at hjælpe en masse mennesker med smerter, kvaler eller noget andet.

Hvorfor er det sådan?

Jeg ved ikke noget om, hvad uddannelsesstedernes intentioner er, og jeg nægter at gisne. Så den del kan jeg ikke svare på.

Men jeg ved, at med alle de muligheder der i dag er med online undervisning osv, så er det bliver mega snildt lige at smide et online kursus sammen, og så sætte et diplom på og vupti uddanner du healere (eller lign).

Jeg møder også en del, som har været på et weekend kursus, og så snuptag så er de healere.

Og hvis de så oveni lover, at ‘plejer du din energi’, så får du automatisk! klienter, så efterlader uddannelsesstederne en masse frustrerede mennesker!

Og JA de mennesker har jeg mødt, også mere end én gang.

Og jeg bliver SÅ KED af det hver gang. For der er sørme godt nok ingen, der kan bygge en forretning udelukkende ved at ‘pleje deres egen energi’ eller noget som helst i dén retning! Ingen!

Hvad gør vi?

Altså der skal mere viden til – mere viden om at drive forretning, men også mere viden om at være behandler OG mere viden om at være DIG SOM BEHANDLER!

Det, at lære at drive forretning, er noget, som 1.000-vis af mennesker står i kø for at lære dig. Men du skal huske at skelne mellem, hvem du lytter til.

Lyt til nogen som har gået den vej, som du gerne vil. Nogen som du i dit hjerte stoler på – og alene det at lære at stole på sin intuition er jo en lektie af en anden verden!

Jeg er 200% sikker på, at vi alle har evnerne og mulighederne OG et livsformål i retning af at hjælpe andre.

Så for mig at se, så kræver det at blive healer – blot at blive vækket!

Meeeen det at vække dit inderste kan være en laaaaaang og svær proces, og det er på INGEN måde noget, der sker på en weekend, eller for den sags skyld på en måned.

Det er et langstrakt og til tider meget frustrerende, krampe-gråds-inducerende, vredes-fremkaldende, selv-indsigts-givende og meget meget andet stykke arbejde.

Og du skal ikke gøre det alene. For du kan ikke selv se, det du har lagt i skyggen, det du skammer dig over.

Hvad gør du nu?

Har du taget en uddannelse, som du nu godt kan mærke ikke heeelt havde det hele med, så se dig efter, hvem du gerne vil være som – og som du i dit inderste i stilhed! mærker er god for dig.

Vid at quickfixes virker ikke – og de findes ikke, så gå uden om alt der lover dig hurtige resultater.

Led efter grundige, tillidsvækkende mentorer / lærere og lad dem guide dig vejen frem ❤️

Vil du med i en gruppe, hvor det handler om at levele up? Uanset hvor i livet du er?? ♡ Du kan læse mere her >

Mange kærlige hilsner

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske dette også er noget for dig: