At skabe sig et liv, en drøm og en verden!

Jeg lover dig, at du også kan skabe dig lige det liv, som du drømmer om, men du skal ville og turde det, kære Sjæl!

Hvad skal der til, for at skabe livet?

Allerførst vil jeg sige, at du allerede nu skaber dit liv.

Hvert eneste nanosekund skaber du dit liv. På godt og ondt. Det værste er egentligt det sidste, men det er sådan det er. Hvert nanosekund!

Men du KAN vælge at skabe anderledes, men hvis nogen kommer og fortæller dig, at det sker lynhurtigt og uden forhindringer, så må jeg sige, at det holder altså ikke!

Det svarer til at sige, at vi kan lave et online produkt på 1 time, men det er nu en anden snak 😉

Skal du skabe dit liv og din drøm, som du gerne vil, så skal du starte med at finde ud af, hvad du gerne vil!

Sådan KONKRET du ved! Altså ikke noget med ca tal her! Men vær konkret og præcis på, hvad du gerne vil have!

Og så skal du tage aktion! Ikke sove i timen! Ikke afvente andre eller andet! Ikke have begrænsninger! Ikke hvile på laurbærerne…

“MEN det kan jeg da ikke bare lige gøre!”

Nej, det sagde jeg da heller ikke – tværtimod sagde jeg jo lige, at det er ikke noget, man bare lige gør!

Men jeg sagde, at det er muligt!

Og det ER det! Også for dig !

Lige tiltrækker lige og…

Der findes nogle spirituelle love, som er lige så konkrete og faste som fx tyngdeloven.

Du kan og skal ikke forsøge at arbejde imod – det giver ikke mening, kun sved på panden og besvær!

En af lovene hedder: “Lige tiltrækker lige”, og det betyder, at du tiltrækker noget med samme vibration som dig selv!

Så vil du skabe et liv i mere luksus, mere frihed, mere tid eller hvad det er, så skal du have en vibration, der svarer til!

Det får du blandt andet ved at erkende, at du SELV SKABER alt omkring dig!

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske vil du også læse…