Jeg er ret sikker på, at du bebrejder nogen noget negativt.

Det har jeg i hvert fald gjort!

 

I 95% af tiden er jeg taknemmelig for alt og alle, der er ‘sket for mig’.

Alt i andre tilværelser.

Alt i og omkring min fødsel i dette liv.

Alt i min barndom.

Alt i min ungdom.

Alt i mit voksenliv.

Alle skæld ud.

Alle roser.

Alle overgreb.

Alle omsorgsytringer og -visninger.

Alle skader.

Alle healinger.

Alle smerter.

Alle glæder.

Alt.

Fordi uden én eneste del af dette, ville jeg ikke være nøjagtig den, jeg er i dag.

Og jeg er faktisk ret glad for den, jeg er i dag 😉

 

Hvordan jeg er nået hertil, spørger ud måske nu.

Tja tillid, erfaring, øvelse STILHED, og masser af healing.

Og og og accept af livet på jorden med materialiseret fysisk krop.

Alt sker for dig ikke imod dig.

Alt sker som mulig for at du justere og optimerer.

Punktum.

Men de findes ikke…

Men jeg kunne godt sælge dig det, for du vil gerne fixes. Laves om så du er rig, slank, effektiv eller noget fjerde. Nej, det er ikke dine ord. Men det er mine ord.

Onlinekurser, der gør dig rig, høj, glad, tynd, effektiv, idérig osv osv osv. De bliver tilbudt, udbudt OG solgt i STOR stil. Men min mening er, at de findes ikke. Ægte.

Online kurser kan give dig viden, fakta, øvelse, men integration i dine celler? Næppe.

Endnu en årsag, som jeg ved vil sortere KRAFTIGT i mine følgere: du er ikke 100% commitet, når du vil melde dig på et online kursus for at ændre på DIG – i dit indre, i din kerne, i den du ER.

Og det er det, du skal, hvis du skal gå fra at være fattig (FØLE dig fattig) til at være rig (FØLE dig rig). Hvis du skal være høj (FØLE dig høj). Hvis du skal være tynd (FØLE dig tynd) osv osv osv.

Vupti så ødelagde jeg lige både mine nuværende og mine kommende kunders forretning. Snuptag.

Mit problem er, at jeg faktisk mener det.

Følelsen kommer ikke af noget online undervisning.

Og det er følelsen, vi vil have! Det er ikke altid den, vi TROR, vi handler ind med. Men det ER det. HVER gang!

Er online kurser hermed dømt ude??

NEJ!

Online kurser er geniale! Til øvelse. Til træning. Til vidensdeling. Til erfaringsdeling. Og til mega meget andet.

Online kurser er fremtiden. Folk ELSKER dem! Og du kan blive rig af at sælge dem. Helt sikkert.

Men skal den viden, du sidder inde med IND i folks celler, skal min viden, sjælserfaring og øvelse ift FØLELSEN af rigdom gives videre til andre, skal ‘andre’ være villige til at VILLE ændre. Være villige til at MØDE op. TAGE ind.

Lette r**en og komme til live undervisning og integration.

Punktum.

Det er det aller, aller største problem for samtlige af mine kunder i startop-fasen.

Jeg kender problematikken ind og ud.

Jeg har selv stået i den ind til flere gange.

Og det er intet mindre end afskyeligt.

Det er svære er, at hver gang du vælger, at blive mere og mere specifik på en målgruppen, så vælger du nogle andre fra.

Dét at vælge nogen fra er forfærdenligt.

Fordi det mindre os om afvisning.

Afvisninger gør ONDT.

Afvisninger er i vores GAMLE hjerne lig med DØD.

Derfor er det afskyeligt at vælge nogle fra, når du vælger målgruppe.

Men du MÅ og SKAL skære ind til benet.

Skære MANGE fra og vælge ud.

Punktum.

Min lille ‘baby’hund har i dag trådt på en halvdød hveps – halv er vigtigt her! For den kunne sagtens putte sin lille stikkende brod i hendes pote.

Sikke et hyleri – og selvom jeg er vant til, at hun laver alverdens sager og lyde; særligt udenfor, så kunne jeg høre, at dette var noget anderledes. Nå hvpesen er ude (den døde sgu ikke den saaa***!), og hunden ligger stille her i sofaen og poten gør mindre og mindre ondt. Pyyy.

Hvorfor skete det nu? Altså ud over, fordi hvepsen lå lige der, hvor hun gik, og så lige kunne hapse hendes pote? Hvad skal vi med det?

Jeg er træt efter en laaang uge med produktion af online kursus. Jeg er irriteret, fordi jeg er træt. Jeg gad godt bare lidt ro. Jeg har dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har xxx og heller ikke sørget for xxx. Osv osv osv.

Så jeg får lyst til det, jeg altid får lyst til, når jeg er træt på denne måde: At stikke af. At være ganske og helt uden forpligtelser. At holde ferie. At skride. VÆK.

Indlægget her bliver lidt længere end ellers, kan jeg mærke…

Jeg har aldrig rigtigt gjort det.

Jo nok i nogle relationer. Dem har jeg nok ‘forladt’ – ofte for at vende tilbage senere…

Men jeg har aldrig rigtigt skredet fra det hele og ladet andre tage over…

Det gør jeg om 14 dage!

Der tager jeg afsted med en dejlig veninde/sparringsparter/parter-in-crime VÆK fra alt undtagen os selv – weeee.

Men.

Hvad.

Pokker.

Har.

Det.

Med.

Hvepsestikket.

At.

Gøre?

?

Jo! Beskeder fra Universet/Spirit kommer præcis sådan, at du kan forstå det. Ud fra din referenceramme. Ikke de andres sprog og opfattelse. Kun og udelukkende din.!

For mig viser denne akut opståede smerte, hvor hun ganske naturligt får brug for omsorg, at jeg selv har glemt omsorgen.

For mig.

Hunde (og andre kæledyr) stiller beredvilligt op igen og igen og viser os vejen.

Vejen som vi ikke selv kan tage os af.

.

Smerten hos mig selv er ikke nok. Til at få øjnene op.

Ikke engang styrtet jeg lavede i tirsdag, hvor jeg lå, lige så lang jeg er, på græsset AV! Som har gjort, at jeg stadig har ondt.

Ikke engang dét kunne få mine øjne op.

Så bliver der blot skruet på andre knapper. Andre ting. Andre midler.

Ikke som i: “så kan du lære det!!”

Mere som i: “Kære her er endnu en mulighed for læring!”

Punktum for i dag.

Tja – tjo – nja – nej – næ!

Måske siger du selv, hvad du burde gøre – også på dage, hvor du vitterligt er uenig med dig selv. Det gør jeg i hvert fald. Eller rettere sagt; jeg har en stemme i min indre bestyrelse, som siger det. Nogle gange. Ikke så ofte mere faktisk.

Lige i dag kunne det være noget med, at jeg har brokket mig i de sidste par blogs, og jeg af alle burde jo være rummende.

Men jeg ER rummende. Jeg vil bare ikke holde min mund. Mere.

Det Er vitterligt ikke i orden, når nystartede eller næsten-startede selvstændige får brugt hele deres budget på få måneder UDEN resultat. Det handler ikke om, om jeg er rummende, forstående eller har tillid til Universet.

Det har jeg! I dén grad! Men netop dét får mig op af stolen. For jeg skal jo for at virke optimalt også sige det højt, det jeg ser. For som Shaman ser man virkeligheden, som virkeligheden virkeligt er.

Og nogle gange er den grimmere end passende til Facebook, Instagram eller noget andet med smukke glansbilleder.

Også for en spirituel, rummende, positiv, moder-teresa-agtig type.

Punktum.

Jeg møder stadig helt unge, nyudsprungne business-coaches, manifestations-eksperter osv online. Mennesker som har været igang som selvstændige i max 1 år oftere blot nogle måneder.

Som så vil lære andre at lave forretning. På let vis. Uden anden indsats end lidt videoer på Facebook og nogle flotte billeder på Instagram…

Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg er nød til det, for at få dig op af stolen. For det er tiden at komme op af den stol altså!

Manifestation kræver øvelse. Salg kræver øvelse og gentagelse! for dine potentielle kunder skal jo lære dig at kende, finde tillid til dig og SÅ handle med dig – først i det små og senere MÅSKE i det store.

Hvis du har brugt 20, 30, 40 måske 50 år på at nå til, hvor du er nu, så når du altså ikke et nyt sted hen på en formiddag. Eller et weekend- eller dagskursus.

Du når et andet og nyt sted hen på vedvarende ændringer i din adfærd, dine tanker og din energi.

Og dét mine damer og herre kræver commitment, motivation og støtte.

Punktum.

Det er simpelthen høje tid, at der er nogen, der siger noget. Højt.

Jeg har nu igen en kvinde i røret, som fortæller mig, at hun har brugt VIRKELIGT mange penge – som i tæt på 6!! cifret beløb!! på et business-forløb, og hun kan ikke engang kniv-skarpt definere sin målgruppe.

Prå-nu-lige-at-høre-her-altså!

Står du som nybagt eller kommende selvstændig, så hold de penge tæt til kroppen kære! Der er 100-vis af mennesker derude, der gerne vil hjælpe dig af med dem, men de 95 af dem, kan ikke hjælpe dig i mål. Sorry to say, men altså nogen må til at sige noget. Højt.

Jeg har hjulpet virkeligt mange iværksættere de sidste mange år, og jeg tager naturligvis også penge – gode penge! – for mit arbejde. Og det skal vi. Alle sammen.

Men det er fame så også et krav, at vi ved noget om det – ret meget om det! – som vi underviser andre nu. Punktum altså!

Det er simpelthen nogle gange MEGA frustrerende.

Jeg laver en landingpage – eller min kunde gør.

Skriver mellem 20 og 30 gange (UDEN overdrivelse!), at produktet indeholder xxx og altså ikke yyy.

Anyway kommer spørgsmålet minimum MANGE gange om ugen: “Er yyy med i produktet??”

Hvorfor? Læser? Du? Ikke? Hvad? Der? Står?

Altså min hjerne står helt af her.

Og NEJ det er ikke produktet til ‘de unge’ eller noget i den stil – reelt er oplevelsen både hos mænd og kvinder mellem 45 og 60+!

 

Blot et surt opstød her fra bloggen, hvor jeg DAGLIGT sidder med forespørgsler på både min egen og mine kunders mail om noget, som ofte står i den mail, de har trykket ‘svar’ på…

Læs lige bare lige led efter det, som du er i tvivl om – Please.

Punktum.